Psykoterapeut MPF Silvia Hansen

Jeg har lært, at problemer og udfordringer er en uundgåelig del af livet. Jeg er af den overbevisning, at den måde et menneske forholder sig til problemer og til forskellige vilkår er afgørende for, hvordan det trives – mentalt og fysisk.

Som psykoterapeut motiveres jeg af at skabe udvikling i retning af bedre trivsel og større livskvalitet hos mine klienter. Igennem samtaleterapi og mindfulness, under trygge rammer, kan vi sammen skabe udvikling i form af større indsigt og forståelse. Dette efterfulgt af redskaber til en hensigtsmæssig forholdemåde og håndtering.

I mig møder du en psykoterapeut MPF, der er uddannet fra Psykoterapeutisk Institut i Århus. Instituttet er godkendt af Psykoterapeutforeningen, evalueret af Socialministeriet.

MPF- titlen sikrer dig, at jeg arbejder indenfor en psykoterapeutisk retning, der bygger på forskning og anerkendte teorier. Desuden skal jeg løbende opfylde en række krav om faglig udvikling og supervision, for at beholde titlen. Læs mere om MPF-titlen på psykoterapeut foreningens hjemmeside.

Psykologi

Jeg er lige nu i gang med at læse til psykolog på Århus Universitet, hvor jeg har med succes gennemført følgende psykologiske fag:

  • Psykologiens fundering og perspektiv, indføring i psykologiens filosofi, historie, metode og integration
  • Social- og personlighedspsykologi
  • Neurovidenskabelig psykologi
  • Kognitionspsykologi
  • Klinisk psykologi
  • Udviklingspsykologi
  • Arbejds- og organisationspsykologi
  • Pædagogisk psykologi
  • Kvalitativ og kvantitativ forskningsmetode
  • Statistik

På nuværende tidspunkt arbejder jeg på min bacheloropgave, som jeg afslutter til sommer.

Professionsbachelor i ergoterapi

Oprindelig er jeg uddannet Art magister og senere Professionsbachelor i ergoterapi.  Siden har jeg efteruddannet mig til Mindfulness lærer i MBSR programmet (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) og til smerteterapeut.

Jeg er medlem af Mindfulness Foreningen Danmark. Medlemskabet er et kvalitetsstempel på, at jeg lever op til en række kriterier om uddannelse og erfaring, for at få lov til at være registreret som kvalificeret MBSR lærer på foreningens hjemmeside. Læs mere om MBSR lærer titlen.

Mange års erfaring

Min flerårige erfaring med terapeutiske samtaler og undervisning stammer både fra mit virke som ergoterapeut, psykoterapeut og MBSR lærer i kommunalt regi i Syddjurs Kommune og som selvstændig psykoterapeut og ergoterapeut.

Supervision, egen meditations- og yogapraksis, samt løbende personlig og faglig udvikling er mit udgangspunkt for, at jeg kan møde dig med nærvær, omsorg og høj faglighed.

Meget professionelt, Silvia er superdygtig. Over alt forventning.

/Susanne

Medlemsskaber – din garanti

Medlem af mindfulnessforeningen
Dansk Psykoterapuetforening
Ergoterapeutforeningen

Du er velkommen til at kontakte mig i forbindelse med spørgsmål ved at ringe, skrive eller bruge formularen på kontakt siden. Du kan også booke en tid online.

Uddannelse

  • Bachelor i psykologi: læser til psykolog på Århus Universitet.
  • Psykoterapeut MPF. Psykoterapeutisk Institut i Århus, godkendt af Psykoterapeutforeningen, evalueret af Socialministeriet.
  • Kvalificeret MBSR lærer i programmet Mindfulness Baseret Stress Reduktion. Dansk Center for Mindfulness -Århus Universitetshospital; Oasis Institute, Mindfulness Based Professional Education and Training; University of Massachusetts Medical School, USA.
  • Professionsbachelor i Ergoterapi. Ergo- og fysioterapeutskolen i Århus.
  • Art. Mgr. Universitet for Musisk Kunst, Bratislava, Slovakiet.

Kurser

  • Acceptance Commitment Therapy (ACT) med fokus på smerter, ved Camilla Grønlund, Cand.psych. og psykoterapeut.
  • Smertevidenskab, Neuroscience og smerter, Måling og undersøgelse af smerter, Behandling af komplekse smerter & smertefulde syndromer; ved Morten Høgh; PT MSc Pain: Science & Society.
  • Kalibreret i at teste med AMPS (The Assesment of Motor and Process Skills), ved AMPS DK.
  • Moving meditation, ved Niels Viggo Hansen, Ph.D. forskningsleder ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund, ved Københavns Universitet.
  • Stott Pilates instruktør, ved Karen Christensen; Natural Pilates Studio i Århus.
  • Yoga instruktør i Hatha yoga; ved Dansk Yoga.

Om MBSR 8 ugers programmet

Jeg er så glad for undervisningen. Præcist og smukt. Følte mig set og velkommen hver gang. Dejligt med taletid og at vi hørte hinandens oplevelser.

Meget professionelt og brugbart materiale jeg har modtaget.

/Susanne

Min rejse

Starten på min personlige udvikling var ikke selvvalgt. Da jeg var sidst i 20´erne, blev jeg ramt af en følelse af utilstrækkelighed i forhold til alle de roller jeg syntes, at jeg skulle klare perfekt. Jeg skulle være en perfekt mor, kone, partner, veninde, datter, søster og kollega.

I alt det glemte jeg mig selv og blev ramt af vedvarende smerter, som følge af min tidligere dansekarriere. Jeg lærte også angsten at kende i sit fulde udtryk.

Siden da har jeg været på en rejse for at lære, hvordan jeg kan klare min egen stressfølsomhed. Stressfølsomheden var betinget af mine egne høje forventninger til mig selv og af lav evne til at være nærværende i livet.

Mindfulness praksis har lært mig, at udfordringer, problemer og lidelse er et menneskeligt vilkår, og at jeg er nødt til at forholde mig til disse vilkår hver gang de dukker op i mit liv.

Min mors alt for tidlige død skete kort før at jeg skulle starte på psykoterapeutuddannelsen. Studiet kræver, ud over den faglige undervisning, at man er villig til at deltage i gruppeterapi og individuel terapi i de 4 år man studerer.

Dette har givet mig en livserfaring jeg ikke vil være udenom den dag i dag. Jeg har lært mig selv bedre at kende, jeg hviler mere i mig selv og jeg er mere tilfreds og glad end jeg nogensinde har været.

Jeg bliver aldrig færdig med at udvikle mig. Det er meget heldigt, da jeg drives af at opdage mig selv i nye og gamle sammenhænge med nye og med kendte mennesker. Ud over en fortsat faglig udvikling modtager jeg supervision og terapi.

Jeg har oplevet undervisningen, som en fin blanding af øvelser, samtale og dialog. Endvidere fulgt op af passende mængde sammenhængende hjemmeøvelser. Jeg har oplevet Silvia meget kompetent og nærværende.

Silvia har evnet at tilpasse forløbet individuelt til de forskellige deltagere på gruppeforløbet.

/Pernille