Hvem får stress?
Stress oplever vi dagligt uden at det er farligt, dog kan den usunde stress ramme os alle. 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag, 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress, 30.000 hospitalsindlæggelser om året er på grund af stress.
Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. (kilde: Stressforeningen)
Når kroppen reagerer med stresssymptomer (se symptomer på langvarig stress), er det en advarsel, en besked fra din krop til dig selv om, at den bruger flere ressourcer end godt er.
Bliver du ved med at overhøre disse signaler, vil der komme flere og du vil til sidst ende med at have svært at passe din dagligdag. Du kan ende med en egentlig stress-sygdom, angst, depression, eller en anden stressrelateret fysisk sygdom.
Samtaleterapi mod stress
Langvarig stress er en tilstand af fastlåst stress-reaktivitet og overbelastning, der typisk blev opbygget over en længere periode. Behandling af langvarig stress kan være en lige så lang proces. I dele af denne proces kan det være nødvendigt at få hjælp fra en professionel.
Samtaleterapi er en anerkendt psykologisk metode, hvor man ved hjælp af samtaler afdækker og derefter ændrer de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne på stress. Ved hjælp af samtaler kan jeg hjælpe dig med at komme ud af overbelastningen ved at rette fokus på følgende:
Accept af, at du er blevet syg på grund af stress. Det er et vigtigt skridt frem mod helbredelse at kunne dele, med en anden person, din helt egen unikke oplevelse af at være overbelastet.
Lære dig selv bedre at kende, ved at finde årsager til, hvad der stresser dig på en usund måde. Dette er en forudsætning for, at vi kan begynde at fjerne forhindringer for din helbredelse og din udvikling.
Til denne del hører også en forståelse af, at det ikke er din skyld at du er blevet overbelastet. Det er vigtigt for mig, at du får mere viden om stress, altså hvad det gør ved kroppen(stressfysiologi), sindet, følelser og adfærd.
Igangsætte redskaber mod stress i forhold til krop, tanker, følelser og adfærd. Belastende tanker/tankemylder (negative tanker og bekymringstanker), svære følelser og uhensigtsmæssige, eller selvdestruktive handlinger giver stress, eller forværrer det allerede eksisterende stresstilstand.
Du får hjælp til at håndtere disse tanker, følelser og adfærd. Jeg vil også lære dig forskellige teknikker til, hvordan du selv kan berolige din stressede krop.
Lære at forholde sig til og håndtere fremtidig stress på en hensigtsmæssig måde. At tackle stress på en hensigtsmæssig måde handler om at lære at respondere på stress, frem for at reagere ubevidst, ud fra automatik.
Fokus vil jeg rette imod at komme i gang med din dagligdag (privatliv og arbejdsliv) på en ny, mere sund levemåde.
Samtaler i forhold til stress
Samtaler i forhold til stress kan omhandle:
- Arbejde og stress
- Tid og tids-stress
- Relationer (private, arbejdsmæssige) og stress
- Roller og stress
- Mad og stress
- Livskriser og stress
- Søvn og søvn-stress
- Traume og stress
- Angst og stress
- Nedtrykthed/depression og stress
- Smerter og stress
Mindfulness mod stress
Mindfulness er den bevidsthed, der opstår, når vi holder opmærksomheden i nuet med en bestem form for indstilling.
Dette er ikke hvilket som helst nærvær, det er et nærvær, der har nogle bestemte kvaliteter: ikke dømmende, accepterende og venlig forholder-måde til det som opstår i øjeblikket, både det behagelige, det neutrale og det ubehagelige.
De fleste mennesker har som regel ikke svært ved at byde velkommen til det, der opleves behageligt. Det som opleves neutralt, finder vi som regel ikke problematisk.
For at håndtere det ubehagelige, hvilket vi også tit oplever som problematisk, har vi lært forskellige strategier.
Mange problemer løser sig selv, eller kan fikses. Vi kan lære nye færdigheder til det formål, eller ændre på vores værdier, så problemer ikke længere generer os.
Men i livet er der også vilkårlige omstændigheder, udfordringer, eller problemer vi ikke kan fikse.
- kronisk sygdom
- skilsmisse
- tab af job
- dødsfald
- ulykker
- overgreb
- børn der flytter hjemmefra
er blot nogle få eksempler, der automatisk bringer os ud af balance og stresser. Vi kan kalde dem små og store livskriser.
Det er ikke kun disse stressfaktorer der er problemet, men også den måde vi forholder os til problemet/livskriser på, der har en betydning for vores mentale og fysiske helbred. Dette er videnskabeligt bevist.
Mindfulness træning hjælper os at opdage og ændre de måder vi forholder os til problemer på, da disse forholder-måder stresser os yderligere. Altså ud over problemet/livskrisen alene, er det vores forholder-måde, som kan øge stressniveauet.
Mindfulness er ikke en beskyttet titel, og begrebet bliver ofte brugt i flæng med mange forskellige betydninger.
Men når Mindfulness skal bruges til at lindre og helbrede, er det vigtigt at understrege, at det er Mindfulness fra buddhistisk tradition, der er testet med vestlige, videnskabelige metoder i Mindfulness-baseret Stressreduktion (MBSR) program, der virker.
Formålet med brug af Mindfulness
Formålet er at reducere lidelse og opbygge et blivende sundt mentalt helbred. (kilde: Dansk Center for Mindfulness)
De fleste af os er klar over, at fysisk træning kan forbedre vores kondition og muskelstyrke og dermed er med til at forebyggelse sygdom.
Nu har forskning på samme måde vist, at træning af mental sundhed med videnskabeligt dokumenterede programmer (som MBSR program), forbedrer opmærksomhed, empati, humør, modstandskraft og ligeledes forebygger sygdomme.
Talrige videnskabelige publikationer dokumenterer, at mindfulnesstræning, som den undervises af en kvalificeret lærer i programmerne Mindfulness-Baseret Stress Reduktion (MBSR) og Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT):
- Kan hindre, at stress bliver til sygdom (MBSR).
- Kan nedsætte symptomer på stress, angst, depression og kroniske smerter (MBSR).
- Er en effektiv behandling til forebyggelse af tilbagevendende depression (MBKT).
Læs mere om stress og om MBSR-programmet.
Forløbet har påvirket min livskvalitet positivt. Jeg er mere opmærksom på min krop og mere bevidst i aktiviteter i min hverdag. Min oplevelse af stress er mere bevidst og herudover mere tilladende i forhold til at sætte grænser for arbejdspres.
Samtidig er meditation og mindfulness blevet en måde, som jeg kan vælge til i forhold til at holde pause fra dagens øvrige gøremål
/Pernille
Yoga og afspænding mod stress
En stresset person har et stresset nervesystem, dvs. et nervesystem i alarmberedskab. En stresset krop reagerer med at gøre sig klar til at kæmpe, flugte, eller fryse, som svarer til, at du trykker på speederen i bilen.
Dette er den primære, instinktive overlevelsesmekanismer vi har tilfælles med dyr.
Normalvis vil et sundt nervesystem regulere sig selv fra en tilstand af alarm /speeder, til en tilstand af afspændthed, hvilket svarer til, at du trykker på bremsen i bilen.
En vedvarende tilstand af stress medfører en krop i konstant alarmberedskab, der ikke længere kan regulere sig selv. Kroppen forbliver opspændt og vi kan ikke længere bare beslutte os for at slappe af.
En del af stressbehandling er derfor at genoprette nervesystemets evne til at komme i tilstand af afspændthed og ro.
Både afspænding og Hatha yoga har til fokus at genoprette nervesystemets evne til at bruge ”speederen” og efterfølgende finde balancen ved at bruge ”bremsen”.
Undersøgelser viser, at yoga og afspændingsøvelser kan sænke stressniveauet. Yoga kan desuden skabe harmoni og forene krop, tanker og følelser.
Jeg tilbyder afspændingsøvelser og yoga øvelser du kan lære til brug derhjemme.